23948sdkhjf

Ny podcastserie fra Samvirke 'Med mad i munden'

I dag går Samvirke i luften med en podcast, der sætter mad og dens mange funktioner under lup.

'Med mad i munden' er en ny podcast, hvor Samvirke går på opdagelse i madens betydning for vores vaner og traditioner, for individet og fællesskabet og ikke mindst for klimaet og vores samfund.

Det fortæller Coop i en pressemeddelelse. 

Andreas Kirkelund besøger i hvert afsnit en gæst med stærke meninger om, hvad mad kan, skal og må, og gør os klogere på, hvorfor maden kan sætte både sindene og sanserne i kog.

- Mad både skiller og samler os, og mad er med til at vise, hvem vi er. Mad handler i dag ikke blot om at stille sulten - det er også en slagmark for kostråd, sundhed, klima, præstation og smag, siger Maiken Riis Friberg, chefredaktør for Samvirke, som glæder sig til, den nye podcast er gået i luften.

- På Samvirke har vi altid kredset om maden, og vores læsere er umættelige når det kommer til maden. For aldrig før har, hvad vi spiser, optaget så mange, som det gør i dag. Mad er en måde at skille sig ud eller passe ind på, og vi følger levende med i hvad andre spiser, og hvorfor de gør det. Vi vil gerne gøre nogle af læserne til lyttere og tage dem med på opdagelse i, hvad mad kan, gør og skal i det moderne samfund, fortæller hun.

Vært for podcasten er Samvirke-journalist Andreas Kirkelund, som er på jagt efter mennesker med stærke meninger om det, vi spiser.

I podcasten kan du blandt andet møde en bioetiker, der har droppet alt kød, en tyrkisk kok, der kæmper for at få dansk mad tilbage på menuen, og en museumsdirektør, der ser maden som den bedste indgang til at samle os, når meningerne eller ensomheden skiller os.

Første sæson af 'Med mad i munden' udkommer den 6. februar med de tre første afsnit. Der vil efterfølgende udkomme et nyt afsnit hver onsdag i 12 uger.

Podcasten kan høres på www.samvirke.dk/podcast eller der, hvor du hører dine podcasts. Coop.dk/MAD er sponsor for podcasten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.134